Af: Anna Askjær Larsen, Cand.Med., Lars Kiær, Biostatistiker, Niels Brinch, IT-Konsulent, Stina Løvgreen, Tandlæge, Suher Othman, Overlæge, PhD og klinisk lektor
Efter at have fulgt mediedækningen af Israels krig mod Gaza i både danske og udenlandske medier gennem længere tid, undrer vi os over det mediekritiske vakuum, der synes at herske herhjemme. Synes alle danske journalister, at mediedækningen har været afbalanceret, nuanceret og kritisk?
Lande som USA, England og Australien har løbende været vidne til heftig debat og kritik af mediedækningen fra journalister såvel som medieanalytikere. Journalister på store nyhedsstationer som CNN, BBC og ABC har kritiseret dækningen på deres egne stationer for bias i ordvalg, kildebrug og vinkling (The Guardian, The National, The Sidney Morning Herald).
I både USA og Australien har journalister og andre mediepersoner underskrevet åbne breve, hvor de opfordrer til mere selvkritik, mere troværdighed i dækningen, samt brug af ord som “Apartheid”, “Etnisk udrensning” og “Krigsforbrydelser” (Protect Journalists, The Sidney Morning Herald).
En række analyser af mediedækningen har vist, at journalisterne nok har en pointe i deres kritik. To forskellige analyser af dækningen i henholdsvis BBC og tre af de største amerikanske medier (New York Times, Washington Post og Los Angeles Times) i perioden efter 7. oktober har eksempelvis påvist en bias mod palæstinenserne og for Israel. Dette ses bl.a. i ordvalget, hvor israelere bliver “dræbt”/“slagtet” eller “massakreres”, mens palæstinensere bare “dør”. Samtidig bliver israelerne i langt højere grad end palæstinensere beskrevet som mødre, fædre, døtre og sønner, mens palæstinensere i langt højere grad blot beskrives som døde kroppe. (Github, Instagram, The Intercept).
Bias og blinde vinkler er formentlig svære helt at undgå i dækningen af en kompleks konflikt som denne. Så meget desto større er dog behovet for proaktiv og åben refleksion blandt landets publicister. Ubalanceret dækning af krige og konflikter er potentielt farligt og undergravende for demokratiet såvel som borgernes og politikernes stillingtagen.
Hvorfor har vi ikke set en debat herhjemme tilsvarende den i andre lande? Som almindelige borgere uden journalistisk uddannelse efterlyser vi mere åbenhed fra de danske medier: Hvordan forsøger man at opnå en balance i dækningen? Hvordan arbejder man med bias og kildekritik? Måske ikke mindst, oplever danske journalister et lignende pres fra ledelsen omkring hvordan og hvad, der dækkes?
