af Anja Uglebjerg og Mohammad Hdr
Fredag den 31. maj 2024 præsenterede Weekendavisen en meningsmåling, der skulle give læseren et billede af danskernes holdning til krigen mod Gaza.
Mediekritisk Netværk har analyseret både målingen, og den medfølgende artikel, og må på den baggrund konstatere, at Weekendavisen ikke forsøger sig med en objektiv måling, men i stedet med en ensidig tilgang, der fører til misvisende konklusioner. Denne gennemgang afdækker, hvordan valg af spørgsmål og metodiske greb i Weekendavisens måling skaber et skævvredet billede af danskernes holdninger. Ved at sammenligne med andre internationale målinger fremstår Weekendavisens resultater som unuancerede og misvisende, hvilket rejser spørgsmål om målingens objektivitet og og troværdighed.
Vi præsenterer resultaterne af vores analyse her.
Hvad måler man?
Weekendavisen har blandt andet stillet følgende to spørgsmål, som der gøres mest ud af i artiklen:
- Er krigen mest forårsaget af
- Israel
- Hamas
- Ved ikke
- Hvem støtter du mest i konflikten
- Israel
- Hamas
- Ved ikke
Der er også stillet andre spørgsmål, som for eksempel holdninger til våbenhvile, vi fokuserer her på disse to spørgsmål.
Målingen er inspireret af en amerikansk måling fra marts, der viste at et overvældende flertal af amerikanerne støtter Israel mest. Målingen i USA blev kritiseret for ikke at have en “ved ikke” kategori, dette er tilføjet i Weekendavisens måling.
Det overordnede resultat af Weekendavisens måling er, at 54% af respondenterne svarer “ved ikke” på spørgsmålet om, hvem de mest støtter i krigen, mens 10% svarer Hamas og 37% svarer Israel. 41% svarer “ved ikke” til spørgsmålet om krigen mest er forårsaget af Israel eller af Hamas, 21% svarer Israel og 37% svarer Hamas.
På baggrund af svarene konkluderer Weekendavisen, at mange danskere er i tvivl om deres holdninger. Denne konklusion kan udfordres, da spørgsmålene er formuleret på en måde, der gør at det ikke er muligt at svare, hvis man ikke støtter enten Hamas eller Israel.
Hvad svarer man for eksempel, hvis man går ind for fred og frihed i Palæstina, men ikke støtter Hamas? Hvad svarer man, hvis man fordømmer drab på civile, uanset hvem der begår dem? Man må svare “ved ikke”. Spørgsmålene er formuleret så sort/hvidt, at det er ganske umuligt at finde nogle nuancer. Det vil vi argumentere for medfører, at nogle vælger ‘ved ikke’ som svar, selvom de faktisk har en klar mening.
Vi har set på andre målinger, der giver andre resultater.
Gallup spørger for eksempel løbende amerikanerne om de billiger eller misbilliger Israels handlinger i Gaza. I november 2023 billigede 50% af amerikanere Israels militære handlinger i Gaza, mens det i marts var faldet til 36%. Her er Hamas altså helt taget ud af spørgsmålene og der er alene fokus på Israels handlinger. Denne måling har også “no opinion”, hvilket var 4% i november og 9% i marts 2024, altså markant lavere end “ved ikke” i Weekendavisens undersøgelse.
En anden amerikansk meningsmåling, der både blev foretaget i november 2023 og igen i januar 2024, spørger til om Israels militære respons er gået for langt. Her svarede 40% i november, at Israel var gået for langt, det var 50% i januar. særligt hos republikanske vælgere var der sket en udvikling fra 18%, der mente de var gået for langt i november til 33%, der mente det samme i januar.
Hvis vi ser på målinger foretaget i Europa, viser en YouGov måling fra november 2023 i 7 europæiske lande, herunder Danmark, et skifte i holdninger til Israel-Palæstina fra 7.oktober til midt i november 2023 i de fleste af landene. Kort efter 7. oktober lå danskernes sympati tydeligt mere på Israels end palæstinensernes side. I november 2023 svarede omkring 20%, at deres sympati hhv. mere hos enten Israel eller Palæstina, 30% svarede lige meget med begge sider, mens de sidste 30% svarede “ved ikke”.
Målingen fra YouGov viser, at 76% af danskerne ikke mener, at Hamas angreb 7. oktober kunne retfærdiggøres, mens 42% ikke mener, at Israels angreb på Gaza i oktober og november kunne retfærdiggøres. Målingen viser også, at 57% af danskerne mener, at Israel skal stoppe krigen, mens 21% mener Israel skal fortsætte. De resterende svarer “ved ikke”. YouGov målingen viser også at befolkningerne i Storbritannien, Frankrig, Danmark og Sverige siger, de forstår motivationen fra begge sider, også selvom de ikke er enige, og det gælder de to sider ligeligt.
Der er altså andre målinger med markant andre konklusioner end den foretaget for Weekendavisen. Det er interessant, at Weekendavisen lige præcis vælger at gentage en måling fra USA, hvor resultaterne direkte er blevet brugt til at argumentere for at flertallet af amerikanerne støtter Israel, det ser vi for eksempel i artikel fra the Jewish Chronicle og the Times of Israel.
Det kunne være acceptabelt, hvis Weekendavisen alene præsenterede tallene og forholdt sig kritisk til egne spørgsmål, og havde udeladt en noget tendentiøs analyse af deres måling, men det er desværre ikke tilfældet.
Analyse fyldt med antagelser, der ikke kan bekræftes i målingen
Hvad skal man mene om krigen i Gaza?, spørger Weekendavisen i overskriften og går videre til en malende beskrivelse:
“For nogle er sagen ligetil. De går på gaden og demonstrerer med flag og bannere, råber slagord og skændes med hinanden i radio og på tv, på sociale medier og i avisernes debatspalter. Enkelte er endda så sikre i sagen, at de slår telte op på universiteter, kræver arrangementer aflyst eller pifter og råber, hvis de møder modsatte synspunkter eller mennesker, de ikke er enige med. De er tilsyneladende aldrig i tvivl om helte og skurke, skyld og ansvar.”
Weekendavisens artikel beskriver demonstranterne som “højtråbende” og “konfronterende”, hvilket implicit fordømmer deres engagement. Dette sprogbrug er en måde at miskreditere de propalæstinensiske synspunkter ved at fremstille dem som radikale eller urimelige. Artiklen overser det væsentlige faktum, at mange af demonstranterne ikke støtter Hamas, men protesterer mod Israels militære aggression, der har skabt en humanitær katastrofe for den palæstinensiske civilbefolkning.
Ved at spørge til “Hamas” i stedet for “palæstinensere” skaber målingen en falsk ækvivalens mellem en militant organisation og en hel befolkning. Dette sprogbrug skævvrider forståelsen af krigen og fremstiller den som en kamp mellem to ligeværdige parter. Denne skævvridning i sprogbrug er en subtil, men kraftfuld metode til at påvirke opfattelsen af krigen til fordel for Israel, sådan som målingen fra USA netop også er blevet brugt i israelske medier, som et bevis for, at den amerikanske befolkning støtter Israel. Men også det er et skævvredet billede sammenlignet med de andre målinger fra USA, vi har set på.
Målingen indeholder ikke spørgsmål om palæstinensernes rettigheder eller de humanitære konsekvenser af konflikten, hvilket skævvrider forståelsen af respondenternes holdninger. Ved at fokusere udelukkende på støtte til Israel versus Hamas, tvinger målingen respondenterne til at vælge mellem to valgmuligheder, der ikke nødvendigvis reflekterer respondenternes faktiske holdninger. Dette ignorerer det faktum, at mange mennesker kan være kritiske over for Israels politik uden nødvendigvis at støtte Hamas.
Herefter går artiklen videre til at beskrive selve metoden, og konkluderer, at det er mere vanskeligt for de fleste, at have en holdning til konflikten. Weekendavisen nævner, at manglen på en “ved ikke”-kategori i den amerikanske måling, foretaget af Harvard University blev kritiseret og anvender derfor selv denne kategori. På den baggrund konkluderer Weekendavisen:
“Resultaterne af den nye måling er derfor interessante af i hvert fald to grunde: For det første viser de, at en meget stor gruppe danskere ikke ønsker eller har svært ved at placere sig i den ofte meget sort-hvide debat, som udspiller sig i offentligheden.
For det andet afslører målingen, at de mest højtråbende i debatten kun repræsenterer et mindretal. De seneste måneder har især de propalæstinensiske demonstrationer og protester fyldt i medierne og i gadebilledet. Alligevel er der altså flere danskere, som giver Hamas frem for Israel hovedansvaret for krigen – men en anelse flere, der ikke ved, hvad de skal svare”.
Weekendavisen anerkender ikke fuldt ud betydningen af “ved ikke”. Ved at inkludere en “ved ikke”-kategori, kan man argumentere for, at målingen bliver mere nuanceret. Men hvis denne kategori bruges til at konkludere, at folk er ligeglade eller uvidende, uden at forstå hvorfor de svarer ”ved-ikke”, fører det til fejlagtige konklusioner. Tvivlen er ofte et udtryk for en dybere forståelse af konflikten, som ikke kan reduceres til simple valgmuligheder.
Mange af de, der svarer “ved ikke”, kan faktisk være dem, der anerkender den alvorlige humanitære katastrofe og den historiske og politiske kontekst. Deres svar kan være baseret på en erkendelse af, at krigen mod Gaza ikke kun handler om en simpel kamp mellem Israel og Hamas, men om dybere strukturelle problemer som den årtier lange israelske besættelse, blokade, menneskerettighedskrænkelser og international lov.
Desuden kan “ved ikke”-svar være en måde at signalere, at mange danskere støtter en humanitær tilgang frem for en partisk tilgang. De kan støtte den palæstinensiske kamp for frihed, de civile palæstinenseres rettigheder, og et internationalt stop for Israels militære offensiv mod civile. De kan ønske at se en ende på besættelsen og støtte en undertrykt befolkning, men dette nuancerede synspunkt kan ikke fanges ved blot at opstille spørgsmål som “støtter du Israel eller Hamas?”.
Ved ikke at anerkende de dybere grunde til, at mange vælger “ved ikke”, og ved at bruge denne usikkerhed til at antyde ligegyldighed eller uvidenhed, undervurderer Weekendavisen de legitime bekymringer, som mange danskere har. Det er derfor kritisk, at medierne ikke blot indfører “ved ikke”-kategorien, men også reflekterer over, hvad denne usikkerhed virkelig betyder, og hvordan den kan pege mod en mere informeret og empatisk forståelse af krigen mod Gaza. Hvis vi for eksempel ser på YouGov-målingen, vi præsenterede tidligere, er der tværtimod noget, der tyder på, at mange danskere har sympati med begge sider. Vi ved heller ikke, hvad der ligger i “ved ikke”-svarene, men vi har her præsenteret alternative forklaringer til uviden- eller ligegyldighed.
Weekendavisens måling er i udgangspunktet ensidig og tager udgangspunkt i 7. oktober som starten på krigen i Gaza. Det betyder, at der mangler kontekst. Der stilles ingen spørgsmål om Israels blokade af Gaza, de gentagne militære angreb på civile mål, eller de internationale reaktioner på Israels handlinger. Ved at undlade spørgsmål som “Begår Israel krigsforbrydelser?” eller “Bør Israel stilles for Den Internationale Straffedomstol (ICC)”, forbliver vigtige aspekter af krigen ubelyste. Dette ville have givet en dybere indsigt i danskernes holdninger til Israels politik og handlinger, som ikke reflekteres i et simpelt støtte-til-Hamas-spørgsmål. Hele spørgsmålet om Vestbredden og bosættere er også helt fraværende i spørgsmålene.
Weekendavisens artikel konkluderer, at de propalæstinensiske demonstrationer og protester ikke afspejler den generelle danske holdning, og at disse protester er overdrevet repræsenteret i medierne. Dette ignorerer imidlertid, at mange danskere deltager i demonstrationer af empati med de civile ofre og imod den humanitære katastrofe, som Israel har forårsaget den civile befolkning i Gaza, snarere end som støtte til Hamas. Ved at reducere demonstranternes motivation til simpelt at være pro-Hamas, forvrænges deres budskab og intentioner.
Weekendavisens konklusioner er ikke bare misvisende, men også skadelige for en virkelighedsnær forståelse af krigen mod Gaza. Målingen er designet og præsenteret på en måde, der skævvrider respondenternes synspunkter og marginaliserer kritik af Israels handlinger. Dette er uacceptabelt, især når medierne har et ansvar for at informere offentligheden på en fair og afbalanceret måde. En mere retfærdig repræsentation ville kræve en dybere og mere omfattende tilgang til både spørgsmål og analyser, som bedre afspejler de mange forskellige synspunkter blandt befolkningen.