Af Lars Kiær og Anja Uglebjerg
Flere danske mediehuse ejer i fællesskab Ritzaus Bureau A/S. Herunder de danske dagblade og DR, der også dominerer i selskabets bestyrelse.
Ritzaus mission er med egne ord at være “mediernes nyhedsbureau, der leverer hurtige, korrekte nyheder og informationer, og som skaber værdi for kunderne og demokratiet”.
Pressebureauets historier videreformidles da også oftest uredigeret i ejerkredsens medier, andre gange i reduceret form eller som forlæg for et medies egen historie.
Indflydelsesrig skyggeredaktion
Danske mediers nyhedsdækning bliver på den måde delvist styret af en ekstern “skyggeredaktion”, og Ritzaus indflydelse på det samlede danske mediebillede må ikke undervurderes.
Det gælder også den danske mediedækning af Israels krig mod Gaza. Mediekritisk Netværk har tidligere påvist, hvordan omtrent halvdelen af mediernes dækning af hungersnøden i Gaza bestod af Ritzau-historier, og at disse var mere overfladiske og mangelfulde end resten af mediedækningen. Vi har i flere andre tilfælde observeret alvorlig bias og misinformation i Ritzaus nyhedshistorier om krigen mod Gaza.
Ritzau baserer regelmæssigt deres historier på telegrammer fra det velanskrevne pressebureau Reuters. Det er i disse tilfælde muligt at sammenligne Ritzaus historier med Reuters’ ord for ord og sætning for sætning.
Følgende analyse illustrerer den store skævvridning i Ritzaus dækning af situationen i Gaza, selv når denne baserer sig på et grundigt og afbalanceret forlæg.
Nyhedshistorien
Israels militær (IDF) udsender natten til mandag d. 22. juli pressemeddelelsen ‘The Readjustment of the Al-Mawasi Humanitarian Area’. Her giver de med egne ord en “early warning” til civile om at evakuere Khan Younis-bydelen Al-Mawasi for at “reducere skade”. Det sker ifølge IDF, fordi de er nødt til at “operere kraftfuldt” mod “terroraktivitet” i området.
Reuters udsender kort efter samme morgen nyhedstelegrammet ‘Israel issues evacuation orders in south Gaza, kills 16 Palestinians’. De beskriver her detaljeret en række vidnesbyrd om de menneskelige konsekvenser af, at Israel kort efter meddelelsen er gået i gang med at bombe området med tanks og fly. Reuters opdaterer i løbet af de næste timer historien flere gange i takt med tilgangen af yderligere oplysninger, bl.a. om yderligere døde og tilskadekomne, hvilket resulterer i en endelig version med 70 dræbte palæstinensere.
Samme morgen udsender Ritzau et telegram baseret på første version af Reuters’ historie, hvilket de (som altid i sådanne tilfælde) angiver ved at afslutte med “/ritzau/Reuters”.
Rækkevidde
Mindst 10 danske medier bringer kort efter (mellem kl. 7:10 og 7:47) Ritzaus historie i sin fulde version, reducerede version, eller i en kort genfortalt form. En mindre korrektion af historien bliver udsendt senere på dagen (ca. 10:58), hvilket angives hos enkelte medier (*):
Lang version | Kristeligt Dagblad |
Avisen Danmark | |
Århus Stiftstidende | |
Fyns Amts Avis | |
Herning Folkeblad * | |
Midtjyllands Avis * | |
B.T. * | |
Kort version | Berlingske Tidende |
Politiken | |
Genfortalt version | DR * |
Analyse
Overskrift
- Reuters benytter allerede i overskriften det korrekt dækkende ord ‘evakueringsordre’, men Ritzau vælger at ændre til ‘opfordrer til at forlade’. Denne vage formulering giver læseren det falske indtryk, at Israel rent faktisk hjælper de fordrevne palæstinensere, og at det er frivilligt, om de vil evakuere. Dette er en uprofessionel fejlvinkling af et ikke-eksisterende valg, hvor alternativet er at udsætte sig selv og sin familie for livsfare. Ordvalget er bestemt ikke mindre bemærkelsesværdigt, når samtlige andre anerkendte internationale medier kalder det en evakueringsordre, herunder nyhedsbureauet AP, The Guardian og New York Times.
- Derudover benytter Ritzau bynavnet ‘Khan Younis’, som skaber genklang i langt færre læseres verdensbillede end ‘Gaza’, som ellers er stedbetegnelsen anvendt i Reuters-forlægget. Resultatet er med stor sandsynlighed, at færre nyhedsforbrugere får lyst til at læse artiklen.
- I overskriften finder man desuden den første udeladelse fra Ritzaus side. Mens Reuters anvender overskriften til at fortælle, at flere palæstinensere allerede kort efter evakueringsordren er blevet dræbt af Israel, vælger Ritzau at udelade denne information.
Tekst
- Ritzau anvender udtrykket “det Hamas-kontrollerede Sundhedsministerium”, det samme udtryk, som samtlige større danske medier anvender per redaktionelt dekret. Det er et ikke bare unødvendigt, men decideret tendentiøst udtryk, hvis primære funktion er at skabe tvivl om troværdigheden af de efterfølgende oplysninger, for “Hamas kan man jo ikke stole på”. Det ville svare til at bruge udtrykket “det Netanyahu-kontrollerede Sundhedsministerium” hver gang, der blev omtalt oplysninger fra Israel. Dette er et af de tydeligste elementer i mediernes skammeligt ensidige og biased tilgang til dækningen af denne krig.
- Forlægget fra Reuters nævner ikke Hamas i den pågældende sammenhæng, men anvender det korrekte udtryk “palæstinensiske sundhedsmyndigheder”. De gør sig endda umage med at differentiere ved efterfølgende at angive et højere antal dræbte rapporteret af Hamas.
- Mens Reuters i hele tre tilfælde nævner, at der også bliver bombarderet fra luften, nævner Ritzau udelukkende bombardementer fra israelske kampvogne.
- Hvor Reuters-forlægget beskriver “militære angreb”, vælger Ritzau-journalisten i stedet aktivt at erstatte med IDF-pressemeddelelsens “terroraktiviteter”. Denne insisteren på at videreformidle israelske perspektiver er i bedste fald naiv, i værste fald tendentiøs.
- Reuters-forlægget formidler i overensstemmelse med virkeligheden, at folk er blevet “dræbt”, mens Ritzau her anvender udtrykket “mistet livet”. Dette er blot endnu et eksempel på en ofte kritiseret tendens i danske mediers dækning af krigen, hvor israelere bliver “dræbt” eller “massakreret”, mens palæstinensere bare “dør” eller “mister livet”. Udtrykket “mister livet” er ikke blot malplaceret neutralt i forbindelse med krigshandlinger, værre endnu medvirker det dels til at undergrave læserens medlidenhed med ofrene, dels til at unddrage den skyldiges ansvar, i dette tilfælde Israel.
- Ritzau beskriver ukonkret de dræbte som “personer”, mens Reuters helt korrekt beskriver dem som “palæstinensere”.
- Ritzau undlader at videreformidle, at området, der skal evakueres, er humanitært beskyttet, og anvender i stedet det noget mere neutrale ord “teltlejr”.
Udeladelser
Ritzau-telegrammet udelader flere centrale informationer fra Reuters-forlægget.
- Herunder den vigtige kontekst, at de mange civile palæstinensere ikke har noget sikkert sted at flygte til i hele Gaza: “The Palestinians, the United Nations and international relief agencies have said there is no safe place left in Gaza”.
- Ritzau undlader også at nævne, at Reuters hævder at have billeddokumentation af dræbte og/eller tilskadekomne: “Reuters footage showed casualties”.
- Ikke mindst udelader Ritzau de palæstinensiske øjenvidneberetninger, som forlægget på god journalistisk vis inddrager: “‘A family, including children, were all torn to pieces while they were sleeping,’ said a man who arrived in an ambulance bearing the bodies”. Derved undertrykkes det menneskelige aspekt og læserens mulige relation til de folk, som rent faktisk er berørt af bombardementerne. Det aktive valg, der ligger i at distancere læseren yderligere fra de berørte, er blot endnu et eksempel på den usympatiske dehumanisering af palæstinenserne, som danske medier har bidraget til gennem flere år.
- Ritzau bidrager helt generelt til en skævvredet og uligevægtig skildring ved at udelade palæstinensiske perspektiver, såsom Reuters-forlæggets sætning “Palestinian officials called those allegations false and said they were used to justify the attacks”.
- I alt citerer Ritzau-telegrammet palæstinensiske kilder blot én enkelt gang (beskrevet ovenfor), mens Reuters-forlægget citerer palæstinensiske kilder, inkl. læger og sundhedsmyndigheder, hele 12 gange i sin beskrivelse af evakueringsordren og angrebene.
- Ingen af telegrammerne forholder sig til det urimeligt korte tidsrum mellem den natlige evakueringsordre og de efterfølgende angreb. Muligvis fordi dette lader til at være den sædvanlige israelske fremgangsmåde.
Foto
- Ritzau har valgt at illustrere nyhedstelegrammet med et yderst nedtonet foto, som anvendes af samtlige lange versioner i dagbladene (som ovenstående screendump fra Kristeligt Dagblad).
- Mens Reuters har valgt et upfront billede af en sørgende palæstinensisk mand, har Ritzau valgt et roligt og udramatisk billede af en teltlejr på en baggrund af intakte bygninger og palmer, og uden nogen af de mennesker, som rentfaktisk påvirkes af den israelske evakueringsordre og det efterfølgende angrebet.
Konsekvenser
Ritzaus tilpasning af Reuters’ oprindelige dækning afslører en række problematiske aspekter, som har vidtrækkende konsekvenser for den danske mediedækning og befolkningens verdensopfattelse.
Skævvinkling og bias
Ritzaus ordvalg og udeladelser bidrager til en skævvredet fremstilling af konflikten i Gaza. Ved at anvende udtryk som “opfordrer til at forlade” frem for “evakueringsordre” samt at undlade væsentlige informationer om civile tab og palæstinensiske øjenvidneberetninger, skaber Ritzau et mindre kritisk billede af Israels handlinger. Denne form for bias kan føre til en forvredet forståelse blandt danske læsere, som måske ikke får det fulde billede af konflikten og dens humanitære konsekvenser.
Misinformation og manglende kontekst
Den ufuldstændige dækning fra Ritzau, hvor vigtige elementer som palæstinensiske perspektiver og den humanitære krise i Gaza udelades, bidrager til misinformation. Danske medieforbrugere kan således få et unøjagtigt eller forsimplet billede af situationen, hvilket kan påvirke deres holdninger og forståelse af komplekse internationale konflikter.
Ansvarsunddragelse
Ritzau-artikler angiver ikke de ansvarlige journalister. Dette kan føre til en manglende ansvarlighed og gennemsigtighed, hvilket er særligt kritisk ved dækning af krige og konflikter, hvor information ofte er følsom og potentielt manipuleret. Det bliver umuligt for læserne at vurdere artiklernes troværdighed og baggrunden for den information, de præsenteres for, og journalisterne kan ansvarsfrit medvirke til at videreformidle misinformation og skævvredne perspektiver. Uden en navngiven journalist risikerer medierne at underminere deres egen troværdighed og læsernes tillid, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for offentlighedens opfattelse af krigen og de involverede parter.
Konsekvenser for demokratiet
Med Ritzau som en central kilde for mange danske medier risikerer befolkningen at blive udsat for ensidige og ufuldstændige nyhedsberetninger. Dette er problematisk for demokratiet, da en velinformeret offentlighed er afgørende for en sund demokratisk debat. Hvis befolkningen ikke får adgang til afbalanceret og grundig information, kan det føre til fejlagtige beslutninger og holdninger, som ikke er baseret på et fuldt billede af virkeligheden. Mediernes demokratiske opgave er ikke mindst at holde det politiske system til ansvar. Det er derfor særligt problematisk, når den tendentiøse og mangelfulde mediedækning medvirker til at facilitere og forklare Danmarks politiske støtte til den “tætte allierede” Israel på trods af de utallige vidnesbyrd, analyser, fordømmelser og juridiske ordrer vedrørende Israels overgreb på det palæstinensiske folk.
Konklusioner
Sammenfattende er Ritzaus indflydelse på den danske mediedækning af Gaza-konflikten et eksempel på, hvordan skævvinkling og udeladelser kan have betydelige konsekvenser for offentlighedens verdensopfattelse.
De danske mediehuse, som videreformidler Ritzaus telegrammer, bærer også et ansvar for at sikre, at deres dækning er afbalanceret og grundig. De bør være mere selektive og kritiske overfor de nyheder, de viderebringer, og sørge for at tilføje den nødvendige kontekst og flere perspektiver for at sikre en mere omfattende dækning.
Sat på spidsen burde danske medier overveje, hvorvidt det tjener offentlighedens interesse at benytte Ritzau til udlandsstof. Det ville være både billigere og langt mere retvisende at anvende Reuters-historierne direkte.