DRs tvivlsomme dækning af de ulovlige bosættelser på Vestbredden

Af Anna Askjær Larsen, Lars Kiær Anja Uglebjerg, Niels Brinch og Raed El-Haj

Hvorfor ignorerer DR international lov og FN-domstolens afgørelse i deres dækning af de ulovlige bosættelser på Vestbredden?

Der har længe været international konsensus om, at bosættelserne er ulovlige, i direkte strid med international humanitær lov og krigsforbrydelser.

Det fremgår dog sjældent i DR’s dækning og dermed får læseren ikke konteksten eller de faktuelle oplysninger, der skal informere og oplyse læseren.


Fakta om international lov

  • Den 4. Geneve-konvention forbyder en besættelsesmagt at overflytte sin egen civilbefolkning ind på besat territorium.
  • Den 4. Geneve-konvention forbyder at forflytte eller fordrive befolkningen i et besat område inde på og udad territoriet.
  • Rom-statutten, der danner juridisk basis for Den Internationale Straffedomstol (ICC), anser overflyttelse af egen civilbefolkning ind på besat territorium for en krigsforbrydelse.
  • Rom-statutten anser tvangsforflyttelse af befolkningen fra et besat område for krigsforbrydelse.


Den Internationale Straffedomstol (ICC) fastslog i en juridisk vejledende kendelse i 2004, at bosættelserne var et åbenlyst brud på international lov. Man skulle mene at 20 år var rigelig tid for DR til at indhente fakta.

FN’s sikkerhedsråd vedtog i 2016 at bosættelserne er ulovlige. 

EU, FN, B’Tselem, Human Rights Watch, Amnesty International og International Committee of the Red Cross anser ligeledes bosættelserne som ulovlige. 

Mediekritisk Netværk har samlet over 2000 artikler fra DR og søgt på ord i mere end 100.000 sætninger.

52 artikler nævner bosættelser og mere end 35% undlader at benævne dem som ulovlige, direkte brud af international lov eller at bosættelserne er en krigsforbrydelse.

34 artikler nævner lovligheden af bosættelserne og DR sørger i halvdelen 53% for at understrege “ifølge” FN og/eller international lov.

Når DR bruger formuleringen “ifølge”, sætter de spørgsmålstegn ved legitimiteten af verdens førende institutioner og framer det som om det er en holdningssag.


Den historiske kendelse fra FN-domstolen

  • FN-domstolen kom den 19. juli 2024 med en historisk kendelse i deres juridisk vejledende opinion, hvor de finder besættelsen ulovlig og bosættelserne ulovlige under international lov. 
  • De pålagde Israel at stoppe besættelsen og evakuere bosætterne “as rapid as possible” uden betingelse. 
  • Ligeledes finder FN-domstolen, at lande og virksomheder der bidrager til den fortsatte ulovlige besættelse og/eller de ulovlige bosættelser, der i direkte strid med international lov.


DR ændrer end ikke deres sprogbrug efter beslutningen fra verdens højeste juridiske autoritet, hvilket vi hos Mediekritisk Netværk finder både chokerende og skandaløst.  

Medierne kaldes den fjerde statsmagt i et demokrati, så hvorfor lever DR ikke op til deres ansvar og dækker, når den danske stat bryder international lov?

DR forsømmer at give læserne kontekst, baggrund og fakta, når de langt overvejende undlader de tilgrundliggende årsager til konflikten i deres dækning.

Se analysen fra Mediekritisk Netværk om den mangelfulde dækning af besættelsen: DR fejler i deres dækning af Israels besættelse

Det er på tide DR dækker konflikten i rette kontekst og respekterer international lov og førende institutioner herunder FN og EU. 

De ulovlige bosættelser er den største faktor i den systematiske undertrykkelse af palæstinenserne på den ulovligt besatte Vestbred og årsagen til at FN-domstolen og førende organisationer stempler de besatte områder som apartheid begået mod palæstinenserne af staten Israel. 

Baggrund om bosættelser

Der findes over 700.000 ulovlige israelske bosættere fordelt på over 200 ulovlige bosættelser på den ulovligt besatte Vestbred. 

De ulovlige bosættelser er det afgørende element i palæstinensernes daglige liv på Vestbredden. Deres destruktive indvirkninger på palæstinensernes menneskerettigheder går langt ud over den store mængde land, israelerne har taget fra palæstinenserne for at bygge bosættelserne. De indskrænker palæstinensernes daglige liv med blokader, checkpoints og veje som kun israelere må bruge.  

Metode

Vi har set nærmere på DR’s dækning af Gaza og Israel i de 11 måneder efter 7. oktober 2023. Vi har fundet frem til i alt 2097 artikler udgivet af DR i perioden under sektionerne Udland, Kort Nyt og Seneste Nyt. Herfra har vi søgt efter bestemte ord og vendinger i de mere end 100.000 sætninger. Dette har gjort det muligt at optælle antal omtaler og antal artikler. Ved at opgøre det for hver af de 11 måneder har vi også set på udviklingen over tid.