Af Mohammad Hdr, Raed El-Haj, Niels Brinch m. fl.
Danske medier har i forbindelse med Israels krig mod Gaza sat spørgsmålstegn ved antallet af dræbte palæstinensere. Problemet synes at være, at tallene stammer fra Sundhedsministeriet i Gaza, som er en offentlig organisation. Denne skepsis er ubegrundet. Der er ingen tegn på, at antallet af dræbte offentliggjort af Sundhedsministeriet i Gaza er forkerte.
Det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’The Lancet’ har længe haft fokus på dette emne. I december 2023 udgav de en artikel med titlen “No evidence of inflated mortality reporting from the Gaza Ministry of Health,” som konkluderer, at der ikke er beviser for, at antallet af dræbte i Gaza er pustet op. Tværtimod er antallet af dræbte sandsynligvis undervurderet. Time skrev følgende i marts, med henvisning til to artikler i The Lancet:
“Faktisk er tallene sandsynligvis konservative. Videnskaben er meget klar. I december offentliggjorde det medicinske tidsskrift The Lancet to kritiske vurderinger af registreringsprocessen, udført af yderst erfarne forskere ved Johns Hopkins og The London School of Hygiene and Tropical Medicine. Begge konkluderede, at tallene fra Gaza var plausible og troværdige, selvom de benyttede forskellige teknikker.”
Sundhedsministeriets tal er troværdige
I en artikel fra BBC Verify fra november 2023 forklarer økonomiprofessor Michael Spagat fra Royal Holloway, University of London, og formand for velgørenhedsorganisationen Every Casualty Counts, som studerer dødstal i krige, at tal fra Sundhedsministeriet i Gaza tidligere undersøgelser har vist sig at være korrekte. I en analyse af antallet af dræbte fra Sundhedsministeriet i Israels krig mod Gaza i 2014, og en separat registrering af antallet af dræbte fra samme år indsamlet af den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, fandt Professor Spagat en overordnet sammenhæng i de indberettede tal.
Sundhedsministeriet offentliggjorde, at 2.310 palæstinensere var blevet dræbt i 2014, mens B’Tselem talte 2.185 dræbte. FN oplyste, at 2.251 palæstinensere blev dræbt, herunder 1.462 civile, og Israels udenrigsministerium rapporterede, at krigen i 2014 dræbte 2.125 palæstinensere. Uoverensstemmelser som vi ser her er “temmelig normale”, siger Professor Spagat, da nogle mennesker kan være døde på hospitalet af årsager, der efterfølgende har vist sig ikke at være relateret til vold i krigen.
I november 2023 bragte Associated Press (AP) en artikel, hvor de sammenlignede antallet af dræbte offentliggjort af Sundhedsministeriet i Gaza og FN:
“I tidligere krige har ministeriets opgørelser modstået FN’s granskning, uafhængige undersøgelser og endda Israels opgørelser.”
“I alle tilfælde har FN’s opgørelser i vid udstrækning været i overensstemmelse med Sundhedsministeriet i Gaza, med små afvigelser.
– 2008 krigen: Ministeriet rapporterede 1.440 dræbte palæstinensere; FN rapporterede 1.385.
– 2014 krigen: Ministeriet rapporterede 2.310 dræbte palæstinensere; FN rapporterede 2.251.
– 2021 krigen: Ministeriet rapporterede 260 dræbte palæstinensere; FN rapporterede 256.”
Det er vigtigt at bemærke, at det er ekstremt svært at identificere de dræbte i en kaotisk situation som krigen mod Gaza, og tallene kan derfor aldrig blive 100% præcise. Forskerne bemærker i The Lancet:
“Registrering af døde er vanskeligt at udføre under igangværende konflikter. Indledende nyhedsrapporter kan være upræcise, og senere verificerede rapporter kan undervurdere dødsfald, der ikke registreres af hospitaler eller lighuse, såsom personer begravet under murbrokker (bilag s. 1-2). Imidlertid bør vanskeligheder med at opnå nøjagtige dødstal ikke fortolkes som forsætligt fejlagtige data.”
Indirekte dødsfald og langvarige konsekvenser
Den 5. juli 2024 offentliggjorde The Lancet en analyse fra en gruppe forskere, der præsenterer et konservativt estimat af antallet af indirekte dødsfald som følge af Israels krig mod Gaza i de kommende “måneder og år”. Indirekte dødsfald sker ikke i det israelske militærs angreb på den palæstinensiske befolkning, men i stedet på grund af de indirekte konsekvenser af krigen, herunder det kollapsede sundhedssystem, sygdomme, mangel på basale fornødenheder, ødelæggelse af infrastruktur og mangel på læger osv. Analysen estimerer, at antallet af dræbte, direkte og indirekte, som kan tilskrives krigen mod Gaza er 186.000.
Tilsvarende analyser er ikke nye. I en analyse af indirekte dødsfald i krigen i Ukraine, skriver Dr. Julian Sheather i British Medical Journal
“Krigens sundhedsvirkninger stopper ikke med traumer fra kampene. Grove skøn tyder på, at for hver person, der bliver dræbt direkte af krig, vil ni blive dræbt indirekte – selvom meget vil afhænge af konfliktens art og de underliggende betingelser for sundhed i de lande, hvor den udkæmpes,”
Dr. Sheather estimerer altså 9 indirekte dødsfald pr. direkte. Forskerne i The Lancet estimerer konservativt 4 indirekte dødsfald for hver direkte dræbt i krigen mod Gaza. I deres analyse står der:
“Det samlede dødstal forventes at være stort på grund af konfliktens intensitet; ødelagt sundhedsinfrastruktur; alvorlig mangel på mad, vand og ly; befolkningens manglende evne til at flygte til sikre steder; og tabet af finansiering til UNRWA, en af de få humanitære organisationer, der stadig er aktive i Gazastriben.”
“I nylige konflikter varierer sådanne indirekte dødsfald fra tre til 15 gange antallet af direkte dødsfald. Ved at anvende et konservativt skøn på fire indirekte dødsfald per direkte dræbte i de rapporterede 37.396 dræbte, er det ikke usandsynligt at estimere, at op mod 186.000 eller flere kan tilskrives den nuværende konflikt i Gaza.”
“Ved at bruge befolkningstallet estimeret for Gazastriben fra 2022 på 2.375.259, svarer dette til 7,9 % af den samlede befolkning i Gazastriben. En rapport fra 7. februar 2024, på det tidspunkt hvor det direkte dødstal var 28.000, anslog, at uden en våbenhvile ville der være mellem 58.260 dødsfald (uden en epidemi eller eskalering) og 85.750 dødsfald (hvis begge forekom) inden 6. august 2024.”
Vi har ikke set disse artikler og tal præsenteret i danske medier, udover i en nylig artikel fra Information, der kritisk beskriver debatten om estimatet fra the Lancet fra juli 2024.
Det kan undre, at danske medier ikke sætter fokus på forskning og fakta på området. Danske medier var hurtige til at rapportere – fejlagtigt – da Sundhedsministeriet i Gaza ændrede deres opgørelsesmetoder for at reflektere, at det er blevet sværere at identificere de dræbte, mens det samlede antal dræbte forblev uændret. For eksempel udtalte en korrespondent fra TV2, at “det fremadrettet vil være sværere at tage tallene fra Hamas alvorligt.” BTs rapportering gennem deres korrespondent kaldte ligefrem antallet af dræbte en løgn:
“Det er en grotesk skævvridning af tallene, men det tyder på, at der er grænser for, hvor meget man kan lyve om tallene,” udtalte BTs korrespondent med henvisning til den ændrede opgørelsesmetode.
Artiklen i The Lancet adresserer denne type reaktioner:
“Nogle embedsmænd og nyhedsmedier har brugt denne udvikling, som er lavet for at forbedre datakvaliteten, til at undergrave nøjagtigheden af dataene. Dog er det sandsynligt, at antallet af rapporterede dødsfald er undervurderet.”
Opfordring til medierne
Ved ikke at rapportere om disse analyser og udtalelser fra eksperter, bidrager danske medier til en skævvridning af forståelsen for situationen i Gaza. Det er med til at mindske opmærksomheden på både Israels forbrydelser og de fortsatte lidelser blandt den palæstinensiske befolkning.
Mediekritisk Netværk opfordrer alle danske medier til at rapportere om de indirekte konsekvenser af krigen og tallenes troværdighed som en del af deres dækning. Vi opfordrer desuden til, at samme medier fremover arbejder for at prioritere troværdighed og research frem for ukritisk sensationsjagt, som har ført til vildledende konklusioner baseret på åbenlys fejlfortolkning.
Ved at ignorere eller forvrænge forskningsbaserede analyser, risikerer medierne at misinformere offentligheden og reducere forståelsen af de humanitære konsekvenser af krigen. Det er vigtigt, at journalister og redaktører holder sig til pålidelige kilder og analyser.
Samtidig er det vigtigt, at medierne dækker både de direkte og indirekte konsekvenser af Israels krig mod Gaza. Mens de direkte dødsfald, i form af dræbte i de brutale bombardementer og angreb, er tragiske og skal rapporteres, er de indirekte konsekvenser som det kollapsede sundhedssystem, manglen på basale fornødenheder og ødelæggelsen af infrastrukturen ofte mere langvarige. Disse faktorer kan påvirke den palæstinensiske befolkning i årevis og vil, baseret på tidligere erfaringer, føre til enorme dødstal.
Vi opfordrer danske medier til at tage deres job alvorligt og sikre, at deres rapportering er præcis, velinformeret og baseret på de bedste tilgængelige data.
