Lynanalyse af artikel fra Politiken om krig på Vestbredden

Af Niels Brinch, Raed El-Haj, Anna Askjær

Israel har intensiveret sine overgreb på civilbefolkningen på Vestbredden, og i den forbindelse er der skrevet artikler i danske medier om overgrebet. I denne lynanalyse gennemgår vi artiklen Udenrigsminister: Israel fører nu krig på Vestbredden som er skrevet af Anders Jerichow i Politiken.

Anvendte kilder

Artiklen starter med udtalelser fra den israelske udenrigsminister Israel Katz, som skrev på X, at “vi er nødt til at håndtere truslen, præcis som vi håndterer terrorinfrastruktur i Gaza, inklusive den midlertidige evakuering af palæstinensiske civile og andre nødvendige skridt”

Journalisten uddyber: “I hans øjne er Iran ved at etablere en »terror-front« mod Israel på Vestbredden ved at finansiere lokale væbnede militser.”

Journalisten supplerer også med det palæstinensiske perspektiv: “I palæstinensiske øjne benytter Israel og bosættere på den nationalreligiøse højrefløj sig af krigen i Gaza til en voldsom eskalering af konflikten på Vestbredden.”

  • 4 afsnit anvendes til det israelske perspektiv
  • 1 afsnit anvendes til det palæstinensiske perspektiv
  • 1 palæstinensisk kilde anvendes via en journalist fra BBC
  • Flere israelske kilder anvendes, indgår i flere afsnit og fremhæves i indledningen

Journalisten beskriver de to situationer, men beskriver kun overgreb og angreb som sker fra palæstinensisk side på israelere og beskriver ikke detaljerne om israelske angreb på palæstinensere.

Her er beskrivelsen fra det palæstinensiske perspektiv:

“Palæstinensere taler om én stor israelsk undertrykkelse.”

Og her er beskrivelsen fra det israelske perspektiv, hvor flere detaljer medtages:

“Israelere taler om én fælles terrortrussel – med en snes palæstinensiske skyderier, knivoverfald og andre attentater på israelere og israelske soldater alene i den seneste uge.”

Der nævnes skyderier og knivoverfald, mens der fra palæstinenserne synspunkt kun nævnes en uhåndgribelig “undertrykkelse”.

Sprogbrug

Ordet “terror” anvendes 9 gange i artiklen hvoraf 8 af dem anvendes til at beskrive palæstinensiske angreb på Israel eller israelere.

For eksempel blev palæstinensere dræbt, mens israelere blev terrordræbt.

“622 palæstinensere er blevet dræbt på Vestbredden samtidig med den israelske invasion af Gaza. Tyve israelere er terrordræbt efter 7. oktober.”

Dette medvirker til at dæmonisere palæstinenserne og det bliver ikke nævnt at palæstinenserne har ret til væbnet kamp mod besættelsesmagten, hvorimod besættelsesmagten ingen ret har til at begå overgreb på den besatte palæstinensiske befolkning.

Ulovlig besættelse

I artiklen beskrives det også at bosættere udøver det som israelerne selv kalder “jødisk terror” og dette narrativ videregives i artiklen.

Det fremhæves i artiklen, at bosættelserne opfattes som ulovlige. Selvom det nævnes at for eksempel FN er blandt dem som opfatter bosættelserne som ulovlige, så udtrykker ordet “opfattes” en afstandtagen fra den konstatering, at bosættelserne er ulovlige. Det er imidlertid et bredt, internationalt anerkendt faktum at bosættelserne er ulovlige og det vil være korrekt slet og ret at skrive at de er ulovlige.

Det nævnes ikke, at hele besættelsen af Vestbredden er ulovlig, selvom dette er slået fast af Den Internationale Domstol i juli 2024 og uden tvivl er en relevant kontekst for historien.

Afsnittet om de ulovlige bosættelser er ellers korrekt og indeholder mange gode referencer. Der er dog ingen tvivl om at krigen, som artiklen handler om, skyldes besættelsen, herunder bosættelserne. Derfor ville det være mere naturligt at placere beskrivelsen af besættelsen tidligere i artiklen til fordel for tvivlsomme beskrivelser af det israelske narrativ om palæstinensiske terrorhandlinger.

Øvrig manglende kontekst

Ingen af de dræbte palæstinensere nævnes ved navn eller menneskeliggøres på andre måder. Det kan sagtens være at de oplysninger ikke er tilgængelige, men resultatet er ikke desto mindre som det er.

Ud over de allerede nævnte emner, kunne det nævnes, at Israel angriber journalister, også på Vestbredden. 

Det kunne også være relevant at fremhæve, at 2023 var det dødeligste år for palæstinensiske børn på Vestbredden, vel at mærke før 7. oktober. Dette viser at det israelske overgreb på den palæstinensiske befolkning i høj grad er ensidig.

Israel har fængslet tusindvis af palæstinensere på Vestbredden uden retssikkerhed.

Det beskrives at IDF beskytter bosættelserne, men det er ikke beskrevet, at IDF direkte støtter bosættere, som begår overgreb på palæstinensere. Der er ikke kun tale om beskyttelse af civile, men en aktiv deltagelse fra israelsk side i at etablere ulovlige bosættelser og chikanere palæstinensere.

Hospitaler bliver omringet og ambulancer forhindres i at nå frem til sårede. Infrastruktur ødelægges som kollektiv afstraffelse mod civile, hvilket er en krigsforbrydelse.

En FN-rapport understreger at indgriben i Vestbreddens anliggender er officiel israelsk politik, som beskrevet i Arbejderen:

“På den besatte Vestbred har Israel ifølge en FN-rapport fra UNCTAD, FN’s Konference for handel og udvikling, der blev offentliggjort sidst i november 2023, indført en række administrative og fysiske barrierer, der kontrollerer det palæstinensiske folks bevægelser og begrænser deres adgang til markeder, både indenlandske og udenlandske, og til naturlige og økonomiske ressourcer.

Som et eksempel nævner rapporten, at udstedelse af nye byggetilladelser til palæstinensere i område C er faldet til 1 procent af ansøgningerne.”

UNCTAD peger på, at spørgsmålet om at afvikle bosættelserne i de besatte områder er en del af FN’s politik fastsat af Sikkerhedsrådet.

“I sin resolution 2334 (2016) bekræftede Sikkerhedsrådet igen, at Israels etablering af bosættelser i det palæstinensiske område besat siden 1967, herunder Østjerusalem, ikke har nogen juridisk gyldighed og udgør en åbenlys krænkelse af international lov og en væsentlig hindring for opnåelsen af to-statsløsningen og en retfærdig, varig og omfattende fred.” 

Mediekritisk Netværk forventer ikke at den fulde kontekst medtages i alle artikler, men mange vigtige perspektiver er udeladt. Derudover vejer det tungt, at der ikke er tale om en kort artikel og der er god plads i artiklen til at fremhæve flere af ovenstående perspektiver og give læseren relevant kontekst, som beskriver at det der foregår på Vestbredden er et overgreb fra besættelsesmagten som blot er intensiveret.

Om journalisten

Anders Jerichow er journalist fra Politiken og deltog 23. august i P1 Tabloid.

Emnet er blandt andet israelsk påvirkning af danske journalister. Anders Jerichow siger:

“Jeg sidder og tænker på nogle af de israelske diplomater jeg har mødt gennem årene. Jeg tror de ville blive helt opmuntret hvis der var nogen der kom og sagde at de var gode til at lave PR overfor medierne. I mine øjne har de faktisk været ret ringe. Fordi det er sjældent jeg hører fra dem.”

Han peger desuden på dækningen herhjemme, men isolerer sin kommentar til mediernes dækning i forhold til Netanyahu.

“Jeg kan ikke se at der er israelske diplomater, som har været gode til i Danmark, at advokere for Netanyahu’s krigsførelse. Vi finder altså ikke mange medier herhjemme, eller leder-artikler, som synes Netanyahu gør det smaddergodt.”

Som gennemgået her i artiklen er der mange andre israelske perspektiver end dem som er knyttet specifikt til Netanyahu.

“Vi har dækket domstolen i Haags arbejde med israelske krigsforbrydelser osv. – det ser rigtig rigtig dårligt ud for Israel i omtalen af hvad de foretager sig, og når vi skriver det, så får vi rigtig mange reaktioner fra folk som sympatiserer med Israel, identificerer sig med Israel og som synes vi render palæstinensernes ærinde”

Anders Jerichow antyder her, at antallet af klager viser en balanceret dækning. Imidlertid omhandler den beskrevne situation israelske krigsforbrydelser og en neutral dækning af israelske krigsforbrydelser vil helt naturligt være Israel-kritisk og afføde kritik som ikke berettiget.

“Jeg tror ikke israelerne har været specielt effektive, de ville gerne, sikkert, men jeg synes ikke de har været det”

Slutteligt siger Anders Jerichow:

“Jeg synes at det har været en gevaldig chance for det palæstinensiske narrativ, at journalister ikke selv kunne komme ind i Gaza, for det har gjort at mange af os har søgt palæstinensere her i landet som havde et telefonnummer på folk inde i Gaza som vi kunne ringe til. Og jeg tror at på den led har vi fået mange palæstinensiske historier igennem i avisen som vi måske ikke havde hørt, hvis der havde været en adgang”

Det lyder besnærende, men det resultat som Anders Jerichow beskriver udebliver ofte i danske medier. Det gælder også for indeværende artikel hvor Anders Jerichow skal roses for at have medtaget en palæstinensisk stemme, men vi kan her dokumentere at artiklens fokus fra starten har et israelsk perspektiv og lægger mest vægt på israelske kilder.

Artiklen her handler om Vestbredden, hvor der i princippet skulle være adgang for journalister.

Vurdering

Herunder opsummeres vores vurdering af artiklen.

Dækning
Det er positivt at emnet dækkes og det tæller dermed op i vurderingen, at emnet fremhæves i avisen med en længere artikel.

Retvisende overskrift
Overskriften er korrekt, men ikke helt retvisende, da den ikke giver læseren en forståelse af konteksten. Vi anerkender dog at det kan være svært at skabe en helt retvisende overskrift.

Retvisende rubrik og indledning
Rubrikken er dybt kritisabel.

“Israel bruger kampfly, droner og specialstyrker mod Hamas på Vestbredden.
Den israelske højre-regering og bosættere kæmper for at hindre en palæstinensisk stat.”

Det er ikke bare et israelsk narrativ at påstå, at Israel kæmper mod Hamas på Vestbredden, det er også så misvisende, at vi vil betegne det som faktuelt forkert og misinformerer læseren.

Sandfærdighed
Det meste af artiklens misinformation skyldes manglende kontekst og vi betragter artiklen som overvejende sandfærdig.

Passende kontekst
Artiklen mangler essentiel kontekst som betyder at læseren ikke får en korrekt opfattelse af den samlede situation. Dette betyder at artiklen resulterer i misinformation.

Balanceret vinkel
Israelske kilder anvendes næsten ukritisk og kun én palæstinensisk kilde anvendes. Dette kan skyldes mangel på kilder, men det bør i givet fald fremhæves og der bør kompenseres for at Israel besværliggør journalisternes arbejde på Vestbredden.

Derudover anvendes ordet ‘terror’ mange gange, hvormed palæstinenserne dæmoniseres og det israelske overgreb på palæstinenserne på Vestbredden retfærdiggøres i overensstemmelse med israelsk propaganda.

Samlet vurdering
Artiklen vurderes på, om læseren får en korrekt opfattelse af virkeligheden ved at læse artiklen.

  • Rubrikken indeholder et israelsk narrativ som er vildledende
  • Første halvdel af artiklen fokuserer på palæstinensisk terror i overensstemmelse med det israelske narrativ, selvom det spiller en relativ lille rolle for situationen.
  • Udeladelsen af essentiel kontekst betyder at læseren ikke får en korrekt opfattelse af situationen.

Vi giver derfor artiklen 1 ud af 5 stjerner.


Den ene stjerne gives for at historien dækkes med en acceptabel overskrift og en palæstinensisk kilde nævnes.

IT-konsulent og aktivist for menneskerettigheder, retssikkerhed og indfødsret