Af Anja Uglebjerg, Anna Askjær og Lars Kiær
Mediekritisk Netværk giver 2 stjerner med pil opad til Politikens leder
“Hvis Israel ikke vil fred, får det krig” og “Netanyahu optræder skandaløst”.
Sådan skriver Politikens garvede Mellemøsten-korrespondent, Anders Jerichow, i en leder d. 13. april 2025.
Han skriver desuden:
“Besættelsen er ulovlig. Bosættelserne er ulovlige. Den uproportionale magtanvendelse er kriminel. Og Netanyahu gør sit land ufattelig skade ved sin koalition med to fascistoide partier. De truer palæstinenserne. Og de truer Israel som retsstat ved deres undergravning af domstole, beskyttelse af voldelige bosættere og krav om mere krig frem for en ligebyrdig fred.”
Mediekritisk Netværk hilser lederen og holdningsskiftet hos både Politiken, og især Anders Jerichow, velkommen!
Det er faktuelt korrekt, at både besættelsen og bosættelserne er ulovlige. Mediekritisk Netværk undrer sig dog over, at denne erkendelse først nu kommer til udtryk hos et af landets førende dagblade. Den Internationale Domstol udtalte tilbage i juni 2024, netop i relation til lovligheden, at:
– “Staten Israels fortsatte tilstedeværelse i det besatte palæstinensiske område er ulovligt;”
– “Staten Israel er forpligtet til at bringe sin ulovlige tilstedeværelse i det besatte palæstinensiske område til ophør så hurtigt som muligt;”
– “Staten Israel er forpligtet til øjeblikkeligt at indstille alle nye bosættelsesaktiviteter og til at evakuere alle bosættere fra det besatte palæstinensiske område”
Det er med andre ord ikke nye faktuelle oplysninger, der kan være baggrunden for lederens perspektiv. Mediekritisk Netværk har gentagne gange forsøgt at gøre medier, herunder Politiken, og Anders Jerichow i særdeleshed, opmærksomme på fakta, indtil nu forgæves.
Mediekritisk Netværk finder, at lederen er et skridt i den rigtige retning. Der er dog stadig masser af plads til forbedringer:
Udvid kritikken til Israel
Kritikken bør omfatte staten Israel og ikke blot Netanyahu. Premierministeren er valgt af den israelske befolkning, og alle målinger viser, at der er bred opbakning til den nuværende linje med brutal nedslagtning af palæstinenserne, udsultning osv.
I januar 2024 mente 72% af israelerne, at nødhjælp til Gaza skulle stoppes, til trods for det er i fuldstændig modstrid med international lov. 72% af israelerne svarede i en måling fra december 2024, at de gerne så en ende på krigen for at få alle gidsler frigivet. En måling fra marts 2025 viste dog, at 60 % af israelerne støttede op om Israels genoptagelse af krigen mod Gaza.
Der er altså ikke noget, der tyder på, at flertallet af israelerne ønsker at stoppe krigen generelt eller lade nødhjælp komme ind i Gaza. Det er vigtigt at få gidslerne frigivet, men at stoppe krigen synes ikke at være et mål i sig selv for flertallet af israelerne.
En betydelig del af den israelske befolkning protesterer mod “krigen” men KUN OG UDELUKKENDE for at få gidslerne hjem. Bagefter kan folkedrabet fortsætte. Ved udelukkende at fokusere på Netanyahu, overser Jerichow i lederen, at regeringslederens handlinger er i overensstemmelse med ønskerne hos flertallet af den israelske befolkning.
Fokus på Israels forpligtelser og international lov
Israels handlinger skal betragtes isoleret. De er ansvarlig for egne handlinger, uanset om Hamas eksisterer eller ej.
Danske medier har dog en stærk tendens til at se på Israels brutale handlinger som udelukkende afledt af Hamas-angrebet d. 7. oktober 2023, således også Jerichows leder:
“HAMAS HAR spildt en ufattelig masse penge på tunneler, der beskytter militsens egne, men ikke de civile, og på raketter, som kun forlænger konflikten. Israel har spildt endnu flere penge på bosættelser, som ikke giver Israel fred, men fremprovokerer mere vold i forhold til palæstinenserne. Begge er ansvarsløse, ingen af dem tilbyder fred.”
For det første har Israel brutalt besat de palæstinensiske områder gennem årtier og LÆNGE inden Hamas overhovedet blev dannet. Man behøver ikke se længere end til Vestbredden for at erkende, at Israels brutalitet ikke udelukkende handler om Hamas. Israels forpligtelser til at overholde menneskerettighederne og international lov er ikke afhængige af Hamas.
For det andet er der IKKE tale om en krig mellem ligeværdige parter, som Jerichow antyder. Israel er en af verdens førende militære magter, og de har verdens førende militærmagt, USA, samt næsten hele Europa og resten af Vesten bag sig – økonomisk såvel som realpolitisk. Palæstinenserne derimod har INTET militær, INGEN tanks, INGEN krigsskibe, INGEN bombefly osv.
Det svarer til at kritisere modstandsbevægelsen under anden verdenskrig for at bruge ressourcer på deres befrielseskamp og samtidig hævde, at de var ansvarsløse og ikke ville fred. Eller til at sige, at Danmark og Tyskland “var lige gode om det”.
For det tredje misser Jerichow, at fred og frihed ikke kan opnås uden retfærdighed. Det er derfor tenderende pinagtigt, når Jerichow oversimplificerende hævder:
“Striden om, hvornår deres konflikt begyndte, fører ingen steder. Der er to folk. De er nødt til at enes om, hvordan de deler landet. Hvis de ikke vil fred, får de krig.”
Ifølge FN og samtlige førende folkeretseksperter hersker der historisk set ingen tvivl om, hvornår “konflikten” for alvor begyndte; nemlig da Israel i 1947-1948 etnisk fordrev 700.000 palæstinensere og påtvang dem en skæbne, der siden er gået i arv gennem generationer, der som statsløse er blevet nægtet retten til at vende hjem.
Besættelse af de resterende palæstinensiske områder, som startede i 1967, defineres ifølge international lov som en langvarig væbnet konflikt.
Det handler derfor om, at Israel skal overholde international lov, følge kendelsen fra den Internationale Domstol og forlade Palæstina og genoprette det ødelagte. Denne forpligtelse har heller intet med Hamas at gøre. Igen fejler Jerichow, når han undlader at inddrage Vestbredden og Østjerusalem i ligningen; selv hvis Hamas nedlægger sig selv i morgen og frigiver alle fanger, bliver der ikke fred, så længe Israel fortsætter som hidtil.
Man ville komme så uendeligt meget nærmere en løsning, hvis alle mellem Jordan-floden og Middelhavet skal have lige rettigheder og skal måles efter de samme love og regler.
Hold danske politikere ansvarlige og lev op til de journalistiske kriterier
Den Internationale Domstol udtalte, ligeledes i juni 2024, at:
“Alle stater er forpligtet til ikke at anerkende den situation, der opstår som følge af det ulovlige, som (en) lovlig tilstedeværelse af staten Israel i det besatte palæstinensiske område, og ikke at yde bistand til at opretholde den situation, der er skabt af staten Israels fortsatte tilstedeværelse i det besatte palæstinensiske område”
Her mangler vi i høj grad, at Politiken og de øvrige danske medier lever op til deres ansvar og holder de danske magthavere ansvarlige for deres kontinuerlige støtte til Israels fortsatte ulovligheder og den manglede reaktion på den brutale situation i Gaza. Når de ikke gør dette, bidrager Politiken og danske medier indirekte til Israels krigsforbrydelser.
Mediekritisk Netværk giver lederen 2 stjerner
Selvom der klart er positive takter i erkendelsen af, at besættelsen og bosættelserne er ulovlige, giver det ikke mange ekstra point at nævne et par faktuelle ting, men set i lyset af hvor svært andre danske medier har ved det, så giver det en ekstra stjerne og vores vurdering sniger sig derfor op på to stjerner.
