Dette er et debatindlæg skrevet af Rajesh Holmen, kandidat til kommunalvalget i København for Frie Grønne
For nylig besøgte jeg Kærshovedgård. Et sted mange aldrig har hørt om, men som burde vække vrede hos os alle. Det var engang et åbent fængsel, men har siden 2016 fungeret som udrejsecenter for afviste asylansøgere, udvisningsdømte og mennesker på tålt ophold. Sidstnævnte kan ikke hjemsendes, fordi det vil være i strid med internationale konventioner. Stedet drives af Kriminalforsorgen. Ikke som et hjem, men som en fængselslignende institution.
Formålet med mit besøg var at høre beboernes egne historier. Men også at give en stemme til nogle af de mest marginaliserede mennesker i vores samfund. Mennesker, der med livet som indsats har kæmpet imod præstestyret i Iran – og som nu nægtes beskyttelse i Danmark.
Jeg skrev derfor et indlæg til Berlingske om mit besøg. Avisen har tidligere skrevet om Kærshovedgård, ofte med fokus på problematiske forhold set udefra. Jeg ønskede at bidrage med at nuancere billedet ved at fortælle om virkeligheden set fra beboernes perspektiv.
Først kvitterede Berlingske med interesse. De ville gerne bringe indlægget og bad blot om en version med flere kildehenvisninger. Den leverede jeg. Jeg opdaterede teksten, præciserede kilder og gjorde det klart, at alle nævnte personer havde givet deres udtrykkelige samtykke til at medvirke med navn. De har stillet sig frem frivilligt – netop fordi deres stemmer alt for ofte bliver ignoreret.
Men pludselig ændrede tonen sig. Jeg fik besked om, at Berlingske alligevel ikke ville bringe indlægget. Begrundelsen lød, at avisen ikke kunne dokumentere de nævnte personers sager og derfor ikke ville stå inde for det. En begrundelse, der ikke er alene er skuffende, men også principielt problematisk.
Hvorfor er det problematisk?
- Samtykke var givet: Alle nævnte personer havde tydeligt givet samtykke, hvilket eksplicit blev gjort klart overfor avisen.
- Verifikation er umulig: Avisen erkender selv, at den næppe ville kunne dokumentere de konkrete forhold i Iran – hvilket gælder mange personlige beretninger fra eksil, tortur og forfølgelse
- Standarder virker skæve: Mange debatindlæg – også i Berlingske – nævner både navngivne borgere og politikere uden krav om at dokumentere hele deres livsforløb. Hvorfor er kravene pludselig anderledes her?
- De højeste krav rammer de mest udsatte: Netop de mennesker, der har sværest ved at få taletid, mødes med de skrappeste krav for at blive hørt.
—
Mediekritisk Netværk har set den omtalte e-mail-korrespondence
