Mere end 200 NGO’er, heraf fire danske, har i skrivende stund krævet den israelsk- og amerikansk-støttede organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF) lukket. Fraværet af aktører som FN og Røde Kors under Israels fuldstændige blokade af Gaza har gjort GHF til den eneste operative nødhjælpsorganisation med blot fire bevogtede distributionssteder i hele Gaza.
De desperate omstændigheder har tvunget palæstinenserne ud på lange og farlige ruter under risiko for at blive dræbt af israelske snigskytter. Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder er mindst 583 palæstinensere i de seneste uger blevet dræbt, mens de forsøgte at hente nødhjælp,
Det er et umenneskeligt dilemma, som Israel har påført de allerede hårdt prøvede palæstinensere i Gaza, og en situation som en lang række nødhjælpsorganisationer har appelleret til må ophøre.
Desværre rummer DR’s artikel om opråbet fra 1. juli en række graverende udeladelser.
Mest graverende nævner DR aldrig direkte, at det er den israelske hær, der står bag de mange drab ved distributionsstederne. I stedet bruges vage vendinger som “blodigt kaos”, “meldinger om drab” og “folk dør i krig”. Formuleringer, der alle giver indtryk af, at volden er uden gerningsmand.
Fire dage inden kunne man i den israelske avis Haaretz under overskriften “It’s a Killing Field’: IDF Soldiers Ordered to Shoot Deliberately at Unarmed Gazans Waiting for Humanitarian Aid” læse vidnesbyrd fra israelske officerer og soldater om, at de ligefrem har været beordret til at skyde mod ubevæbnede palæstinensere ved GHF distributionssteder, selv når der ingen trusler var mod israelske soldater.
Intet sted nævner DR’s artikel den opsigtsvækkende afsløring fra Haaretz. I stedet vælger DR endnu engang at give IDF taletid til at præsentere sin egen version.
Denne gang via en artikel fra Times of Israel, hvor IDF ganske vist indrømmer, at de har dræbt civile palæstinensere ved distributionsstederne, men udelukkende beskriver det som “tragiske hændelser” og “unøjagtig artilleriild”. En version, der igen forsøger at fjerne ansvar. DR gengiver denne indrømmelse med den vage formulering, at “ansatte ved IDF har … anerkendt, at der er sket dødsfald”. Samtidig videreformidles IDF’s påstand om, at “antallet er stærkt overdrevet”.
DR har dermed valgt at bygge sin dækning på en forsvarsorienteret israelsk kilde, der forklarer drab med fejl og uheld, frem for at formidle den afsløring, der direkte dokumenterer intentionelle og beordrede angreb mod civile palæstinensere.
Både IDF og GHF får taletid og plads i artiklen, hvor de kommer til orde med forskellige undvigende forklaringer på de mange drab, mens DR undlader at inddrage mange af de graverende udtalelser fra nogen af de andre centrale aktører i Gaza, som Læger Uden Grænser, der har kaldt GHF’s arbejde som “et blodblad maskeret som nødhjælp”.
Samlet set lader DR med andre ord artiklen præge af information direkte fra de dræbende parter, IDF og GHF, mens de giver bemærkelsesværdigt lidt eller ingen spalteplads til dem, der dokumenterer drabene. Dermed lever DR endnu engang ikke op til sine egne etiske retningslinjer om upartisk og balanceret dækning af krig.
Mediekritisk Netværk påpeger over for DR
Sprog og framing udvisker ansvar:
- Israels rolle i volden omtales passivt, næsten usynligt.
- Formuleringen “Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder” bruges konsekvent, mens IDF’s og GHF’s nævnes uden forbehold.
- I artiklen vises en video af en sørgende palæstinensisk dreng, men følgeteksten forsøger at undergrave troværdigheden ved at insistere på “Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder”.
- Det er en voldsom og utroværdig underdrivelse, når de mange drab frames som at “mennesker [har] mistet livet i uddelingerne efter konfrontationer med den israelske hær”. For det første har de ikke blot mistet livet, men er blevet dræbt, for det andet er det sket som følge ikke af ‘konfrontationer’, men af målrettet israelsk beskydning mod de nødhjælpssøgende.
Fravær af palæstinensiske stemmer:
- Der citeres ikke ét eneste civilt vidne fra Gaza.
- Den menneskelige konsekvens formidles primært gennem billeder, men selv disse ledsages af forbehold om kildernes troværdighed.
- De dræbtes palæstinensiske identitet (ordet ‘palæstinenser’) nævnes blot én enkelt gang i hele artiklen, og det er i en billedtekst.
- Palæstinensernes stemmer, oplevelser og vidnesbyrd er totalt fraværende.
Konteksten udelades:
- Artiklen nævner intetsteds afgørende kontekst såsom den fuldstændige israelske blokade af Gaza, den næsten totale ødelæggelse af Gazas infrastruktur eller Israels kontrol med, hvad der får lov at komme ind. Det er netop disse forhold, der skaber det akutte og desperate behov for nødhjælp.
- Artiklen nævner heller ikke, at nødhjælp bliver brugt som middel i en længere politisk strategi.
Endnu engang leverer DR misinformation gennem skæv journalistik:
- DR’s sprog reducerer massedrab til “kaos”.
- Israels militære ansvar for civile drab sløres.
- Og hele massakren omkring nødhjælp reduceres til et spørgsmål om “kontroversielle” aktører, ikke undertrykkelse og besættelse.
Når Israel får plads til at sætte dagsordenen for nødhjælpen, og DR videreformidler det uden tydeligt eller kritisk modspil, er det ikke balanceret journalistik. Det er bias gennem struktur, fravalg og sproglig framing.
