Af Lars Kiær m.fl.
Efter internationalt pres iværksatte Israel en ny og stærkt omdiskuteret nødhjælpsordning gennem organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som var politisk og økonomisk støttet af de israelske og amerikanske regeringer.
GHF’s distributionsmodel brød radikalt med etablerede humanitære principper ved bl.a. at lade stærkt bevæbnede private entreprenører uddele hjælpen under israelsk militærkontrol, i stedet for at benytte neutrale nødhjælpsarbejdere. Dette tvang en udsultet og desperat civilbefolkning til at bevæge sig ind i militariserede zoner for at få adgang til mad.
Mediekritisk Netværk har undersøgt danske mediers dækning af de mange drabe på nødhjælpssøgende palæstinensere ved uddelingsstederne i perioden maj til juli 2025.
Vi fandt bl.a. at
- medierne undlod i deres overskrifter oftest at holde Israel ansvarlig for de mange drab
- officielle israelske udsagn blev forholdsmæssigt ofte bragt, ofte præsenteret med stærke udsagnsord, mens palæstinensiske udsagn blev formuleret med ord, der skabte tvivl om rigtigheden
- de israelske budskaber fulgte en fast model med 1. benægtelse, 2. udvanding 3. afledning 4. forsvar, som medierne burde genkende, efter at Israel har benyttet den gennem snart to år til at kontrollere reaktionerne på den ene krigsforbrydelse efter den anden
- de palæstinensiske ofre blev i meget ringe grad beskrevet med humaniserende ord
Disse fund stemmer overens med tidligere analyser fra Mediekritisk Netværk og viser en fortsat bias i danske mediers dækning af situationen i Gaza.
Det er sørgeligt at se danske medier fastholde en så skæv dækning på baggrund af så tydelige krigsforbrydelser.
Download den fulde rapport her.
Download datasættet her.
