Af Niels Brinch og Anna Askjær Larsen
Da den dansk-palæstinensiske filminstruktør Omar Shargawi mandag d. 8. september blev interviewet på P1, sagde han, at danske medier ikke vil anerkende Israels folkedrab mod palæstinenserne. Værten afbrød og sagde, at “spørgsmålet om Israel begår folkedrab eller ej, er et juridisk spørgsmål som skal afgøres ved Den Internationale Domstol […] en sag som ikke er afgjort endnu”.
Det er desværre et velkendt mønster. Næsten identiske formuleringer blev brugt af to forskellige værter på Radio IIII i to udsendelser.
Samtidig nævner artikler i de trykte medier igen og igen, at “Israel har afvist anklagerne om folkedrab, som nu skal afgøres ved Den Internationale Domstol”.
Denne nærmest påfaldende konsekvente forbehold er ikke en korrekt nuancering af spørgsmålet. I ingen af ovennævnte tilfælde har påstanden været, at Israel er blevet dømt for folkedrab. Derimod er der bred konsensus blandt danske og internationale folkeretseksperter om, at Israel begår folkedrab, begår folkedrabshandlinger eller at der er alvorlig risiko for folkedrab. Alle tre varianter har samme politiske betydning: Danmark har pligt til at bruge alle rimelige midler til at forhindre folkedrab.
Det er helt normalt at underbygge en påstand med en eller flere ekspertvurderinger, det gælder også folkedrab. Det er derfor ikke korrekt at hævde, at påstanden om at Israel begår folkedrab er forkert, heller ikke selvom det er korrekt at sagen om folkedrab ikke er juridisk afsluttet.
Som det fremgår af en artikel på Videnskab.dk fra Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Marc Schack, henholdsvis professor og lektor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, er der lige nu alvorlig risiko for folkedrab og endnu vigtigere: At det ifølge folkeretten betyder, at Danmark ligesom andre lande har pligt til at gribe ind og bruge alle rimelige midler for at forhindre folkedrabet.
Senest har International Association of Genocide Scholars konkluderet, at Israels politik og handlinger i Gaza opfylder den juridiske definition af folkedrab. I november sidste år konkluderede FN’s særlige komité, at Israels krigsførelse i Gaza er på linje med det, der kan regnes som folkedrab. I maj konkluderede en gruppe holocaust-eksperter det samme.
“Kan jeg nævne en person, hvis arbejde jeg respekterer, som ikke mener, det er folkedrab? Nej, der er intet modargument, der tager højde for alle beviserne,” fortalte den israelske professor i holocaust- og folkedrabsstudier, Raz Segal, til NRC.
Folkedrabskonventionen blev dannet for at forhindre, stoppe og straffe folkedrab.
Den polske jøde Raphael Lemkin opfandt i 1942 ordet “genocide” på baggrund af en række folkedrab gennem historien. Han opfandt den definition der senere dannede baggrund for Folkedrabskonventionen med det formål i fremtiden at forhindre og stoppe folkedrab.
Hele pointen er netop, at man ikke skal vente til folkedrabet er overstået, inden man gør hvad man kan for at forhindre det.
De lande, der har underskrevet konventionen, er juridisk forpligtede til at overholde den.
Afgørelsen ved Den Internationale Domstol omhandler straffen for folkedrab, men medierne overser formålet med Lemkins definition og Folkedrabskonventionen, nemlig at forhindre og stoppe folkedrab.
Situationen er altså entydigt sådan, at verdens lande skal tage et muligt folkedrab alvorligt, og alt andet udgør et brud på den Folkedrabskonvention, som også Danmark har forpligtet sig til.
Selvfølgelig kan det være relevant for radioen at nuancere en debattørs påstand. Hvis de ønsker at nuancere påstanden “Israel begår folkedrab”, så kan de evt. tilføje, at “Ifølge international lov har verdens lande pligt til at gribe ind som om et folkedrab er i gang. Israel er anklaget for folkedrab ved Den Internationale Domstol og selvom der ikke er faldet dom endnu har verdens lande pligt til at gribe ind ifølge Folkedrabskonventionen og præcedens fra det bosniske folkedrab”.
Og hvis danske medier ønsker at bryde ind med nuancering af påstanden “Israel begår folkedrab”, så må vi forvente at de også bryder ind i forbindelse med andre påstande som kræver nuancering.
DR og andre danske medier bidrager lige nu direkte til regeringens fortsatte overtrædelse af international lov. Det gør de, når de overfor gæster såvel som befolkning insisterer på at fremhæve irrelevante forhold, samtidig med at de ignorerer Danmarks aktuelle manglende overholdelse af Folkedrabskonventionen.
