Dette er et debatindlæg og er udtryk for forfatterens personlige holdning.
Af Niels Brinch.
Efter dette debatindlæg er blevet forelagt presseansvarlig for AkademikerPension, Jakob Lyders Tarpgaard, indvender han, at der efter hans mening ikke var tale om et interview*, da han ikke var klar over, at samtalen blev betragtet som sådant. Derfor er teksten nu ændret til at Kristian Lindhardt har “talt med” presseansvarlig for AkademikerPension.
Journalist Kristian Lindhart fra Kollektivist argumenterer derimod for, at det var et interview, med begrundelsen: ”Jeg er journalist, der ringer til en presseansvarlig, så det er automatisk et interview.”
Begge parters kommentarer er indsat nederst i dette debatindlæg.
Efter at Kristian Lindhart og mediet Kollektivist har talt med* presseansvarlig for AkademikerPension, har jeg anmodet om at få mulighed for at interviewe direktøren for AkademikerPension, Jens Munch Holst.
Dette blev afvist af den presseansvarlige, men vi modtog to udtalelser fra direktøren.
Han udtaler blandt andet: “Vi har uden tvivl behov for mere åbenhed fra Mærsks side omkring indholdet af lasterne.”
Tidligere arbejde fra medier som Kollektivist og DanWatch efterlader dog ingen tvivl om, at Mærsk transporterer våben til Israel.
Holst udtaler desuden: “Vi finder det dog godtgjort, at der ikke har været egentlige kampklare offensive våben i disse laster.”
Dette rejser et helt centralt spørgsmål: Hvis våbendelene først skal samles ved destinationen for at blive kampklare, mener Jens Munch Holst så, at eksporten er lovlig?
“Der har helt sikkert været dele til F-35-fly,” uddyber Jens Munch Holst og præciserer deres position: “Det er efter vores bedømmelse ikke ulovligt at transportere disse dele, ej heller til Israel”
De samlede udtalelser er indsat uændret i bunden af denne artikel.
Vi opfordrer hermed danske medier til at tage følgende spørgsmål op til behandling: “Er våbeneksport til lande, der begår krigsforbrydelser, lovlig, hvis våbendelene først samles i destinationslandet?”
Og derefter konfrontere Jens Munch Holst med svaret.
–
Udtalelse 1: “Vi tager afstand fra den måde, som Israel har ført krig på. Det er et klokkeklart brud på menneskerettigheder, og derfor tog vi også det skridt sidste år at ekskludere staten Israel. Det skridt har kun en håndfuld investorer i hele verden taget, og det sender et meget tydeligt signal til den israelske regering. Vi har dertil en af de længste – hvis ikke den længste – lister af selskaber, som er ekskluderet pga. deres involvering i Israels krigsførelse og/eller deres medvirken til at understøtte de af FN erklærede ulovligt besatte palæstinensiske områder. VI har aktuelt ikke nogen investeringer i Israel, og vi ønsker ikke at investere ind Israel alene af den årsag, at vi ikke ønsker risikoen ved at investere ind i en konfliktzone, men der er selvsagt også betydelige menneskerettighedsudfordringer forbundet hermed. Vi har uden tvivl behov for mere åbenhed fra Mærks’ side omkring indholdet af lasterne. Det er også i Mærsks egen interesse. Af den årsag stillede vi et forslag på Mærsk generalforsamling i år, hvor vi bad Mærsk om netop dette. Forslaget gik desværre ikke igennem, og vi overvejer nu vores næste skridt i lyset heraf og i lyset af den drøftelse, der var på vores egen generalforsamling forleden. For nærværende er det vores bedømmelse, at det er bedre at forblive på indersiden af Mærsk som aktionær og presse på for øget åbenhed og nødvendig forandring, og hvis åbenheden skulle vise kritisable forhold, så må vi overveje konsekvensen heraf. Vi håber på din forståelse for, at vi tager disse skridt, og dette aktive ejerskab tager tid.”
– Jens Munch Holst, direktør for AkademikerPension
Udtalelse 2: “Vi er meget opmærksomme på det som er fremme i fx Danwatch. Vi finder det dog godtgjort, at der ikke har været egentlige kampklare offensive våben i disse laster, Der har helt sikkert været dele til F35-fly, hvor Israel indgår i den globale produktionskæde og blandt andet laver vingerne til F35-flyet. Danmark deltager selv i dette program med produktion af bl.a. radar- og sensorteknologi, og det er efter vores bedømmelse ikke ulovligt at transportere disse dele ej heller til Israel”
– Jens Munch Holst, direktør for AkademikerPension
—
Er det et interview når en journalist ringer til en presseansvarlig?
Er det automatisk et interview når en journalist ringer til en presseansvarlig?
Presseansvarlig for AkademikerPension, Jakob Lyder Tarpgaard, mener at svaret er nej.
Journalist Kristian Lindhardt fra Kollektivist mener at svaret er ja.
Spørgsmålet udspringer fra hændelserne beskrevet i denne artikel. Både Jakob Lyder Tarpgaard og Kristian Lindhardt har skrevet hvad de mener om spørgsmålet og det følger her:
Jakob Lyder Tarpgaard, presseansvarlig for AkademikerPension
Kristian har ikke interviewet mig. Han har optaget mig i skjul. Ved et interview er begge parter indforstået på præmissen. Jeg siger tydeligt tidligt i samtalen, at jeg ikke kan/må udtale mig (det gør vores direktører).
Så kald det evt: På en skjult optagelse, som er bragt uden den presseansvarliges samtykke.
– Jakob Lyder Tarpgaard, presseansvarlig for AkademikerPension
Jakob Lyder Tarpgaard tilføjer at han meget eksplicit og tidligt i samtalen sagde til Kristian, at han ikke må og kan udtale sig til citat.
Kristian Lindhardt
Kristian Lindhardt har fået mulighed for at svare på ovenstående og hans svar følger her:
Jeg er journalist, der ringer til en presseansvarlig, så det er automatisk et interview. Han svarede ikke på spørgsmålene der, som jeg så sendte på skrift. Efter 5 dage udgav jeg det, fordi jeg kunne se, at ligesom med ATP, Mærsk og Terma er den sætning med “send spørgsmålene på mail” blot en måde at undgå at svare på dem. Det drejer sig om et folkemord, hvor mennesker bliver dræbt hver eneste dag – så 5 dage er i forvejen ekstremt længe at vente. Jeg vil med glæde interviewe direktørerne, men det kan jeg ikke få lov til og de vil hverken svare på spørgsmålene på skrift eller i et direkte interview.
Han svarede på min mail med spørgsmålene inden for 2 min, at de ville “kigge på dem” efter han lovede i telefonen, at de ville blive besvaret og så hørte jeg ikke mere.
AkademikerPension og alle andre involverede virksomheder kommer til at skulle forklare sig de næste 30 år – både offentligt og i retten – alt hvad de gør og siger i mellemtiden, som med dette eksempel, vil kun yderligere bevise, at de har deltaget som medskyldige i fuld bevidsthed og undgået ansvar, mens de har insisteret på at fortsætte med at deltage i at muliggøre (og profitere på) forbrydelser mod menneskeheden.
– Kristian Lindhardt, Journalist, Kollektivist
