I artiklen “Tidligere militærgeneral udfordrer Netanyahu” fra 24. oktober 2026 har TV 2 en faktaboks med titlen “Hvad handler konflikten på Vestbredden om?”
Boksens andet afsnit definerer en bosættelse som en by eller et område, som israelere har opført på Vestbredden, “som palæstinenserne mener, tilhører dem”.
Først fire afsnit senere står det, at Israels tilstedeværelse “ifølge international lov” betragtes som ulovlig.
Rækkefølgen og ordvalget
Det første, der møder læseren om områdets status, er altså, at det et palæstinensisk synspunkt. Den juridiske status kommer først senere, og også den er pakket ind: Tilstedeværelsen “betragtes som” ulovlig og “opfattes af mange lande” som en hindring for fred.
Den Internationale Domstol (ICJ) konkluderede i sin rådgivende udtalelse af 19. juli 2024, at Israels fortsatte tilstedeværelse i det besatte palæstinensiske område er ulovlig, og at bosættelserne er etableret i strid med folkeretten. Den danske regering kalder bosættelserne ulovlige i henhold til folkeretten.
Samme verbum til begge parter
Boksen slutter med de voldelige bosættere, der vil give israelerne mere kontrol i området: “det mener de, er deres ret”.
Palæstinensernes krav, som er støttet af folkeretten, beskrives altså med samme værdi som bosætternes ulovlige krav, selvom disse strider mod folkeretten, . Det stiller to ulige positioner op som ligeværdige synspunkter.
Behov for præcisering
Vi har kontaktet TV2 med krav om at ændre formuleringerne. Et passende bud ville være: “En bosættelse er en by, som israelere har opført på Vestbredden, der ifølge folkeretten er besat palæstinensisk område.”
