I Mediekritisk Netværk tror vi på vigtigheden af en velinformeret befolkning.
Derfor har vi nu gennem et år knoklet for at holde de danske nyhedsmedier i ørerne og hjælpe dem med at fungere som ærlige og upartiske formidlere af verden omkring os.
Det har vi gjort ved at rejse debat, bringe afsløringer og lave små og store analyser –på sociale medier, i danske nyhedsmedier, podcasts, taler og ikke mindst her på hjemmesiden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende mediekritik i din indbakke
I første omgang har vi fokuseret på mediernes ubestridt største troværdighedsproblem lige nu – dækningen af Israels krig mod resten af Mellemøsten og palæstinenserne i særdeleshed.
Forfatter og mangeårig DR-journalist Kjeld Koplev formulerede det præcist for mere end 10 år siden: “sjældent er [der] så langt mellem de faktiske forhold og så det, vi danskere bliver præsenteret for”, når det kommer til danske mediers dækning af Israels angreb på Gaza.
Vi er kommet flyvende fra start, synes vi selv! Her kan du læse lidt om de vigtigste resultater fra det første år:
✔ Sponsorerede rejser
Det fik stor opmærksomhed, da vi i juni 2024 kunne afsløre, at mange danske journalister gennem en årrække er blevet inviteret til Israel af den Israelske ambassade i Danmark. Adskillige havde taget imod de fuldt betalte og arrangerede ture.
Vi bragte historien som en kronik i Dagbladet Information med titlen Betalte rejser til Israel til journalister og debattører undergraver pressens troværdighed. Den blev efterfølgende omtalt i bl.a. fagbladet Journalisten.
Film- og Mediemagasinet EKKO gik også ind i sagen og dækkede det uskønne forløb, hvor en af de omrejsende journalister blev skrevet helt ud af kronikken efter pres fra hendes chefredaktør. De fulgte også op ved at henvende sig til af de største nyhedsmediers redaktioner – der alle undtagen den omtalte journalists redaktør nægtede at have sendt deres journalister på sådanne rejser.
Vi oprettede derfor en whistleblowerordning, hvor folk kunne henvende sig anonymt med tip om rejsende journalister og andre historier. Det skabte furore i visse kredse, og EKKO dækkede historien om de mange angreb, herunder trusler og mistænkeliggørelse, som to af kronikkens forfattere fortalte om i podcasten “En snak om Palæstina”.
Vi afviste efterfølgende at deltage i TV2 News Presselogen’s udsendelse om sagen. Dels fordi, de ville fokusere på forløbet frem for spørgsmålet om journalisters betalte rejser. Dels fordi programmet ville involvere en ikke-udgivet kladde, som Information havde valgt at dele med flere andre medier uden vores samtykke.
Senere på sommeren kunne vi afsløre i en ny kronik i EKKO, at endnu flere danske journalister var taget på betalte rejser til Israel, denne gang rejser betalt og arrangeret af den pro-israelske lobbyorganisation Europe Israel Press Association. Igen sørgede EKKO for at følge op og interviewe de berørte chefredaktører, hvilket bl.a. fik Berlingske’s chefredaktør Pierre Collignon til at forsikre om, at man nu ville indskærpe retningslinjerne vedrørende de ansattes rejser.
✔ Selvcensur
Manglende lydhørhed
Det stod ret hurtigt klart, at de danske nyhedsmedier var meget lidt lydhøre over for kritikken og meget lidt villige til at indgå i dialog og foretage selvkritik. Derfor skrev vi debatindlægget Hvor er selvkritikken henne i danske mediers dækning af Israels krig mod Gaza?, som vi endte med at udgive på hjemmesiden, fordi ingen danske medier ønskede at udgive det.
Vi var med til at kritisere mediernes ukritiske videreformidling af udokumenteret israelsk propaganda om systematisk seksuel vold ved Hamas’ angreb d. 7. oktober 2023. Det gjorde vi med en kronik i Politiken med titlen Danske medier bør genfinde deres kritiske sans i debatten om Hamas og seksuel vold.
Det gav modreaktioner fra en række fremtrædende mediepersonligheder, herunder Berlingskes chefredaktør Tom Jensen. Angrebene var så voldsomme, at vi var nødt til at komme med et modsvar i form af debatindlægget Skribenter af kritiseret kronik: Er Berlingske-redaktører indædte internetkrigere?
Mistænkeliggørelse
Et forhold, der er sprunget i øjnene ved dækningen af krigen, har været mediernes uset store mistænkeliggørelse og forbehold, når de har rapporteret drabstal fra sundhedsmyndighederne i Gaza.
Mens drabstal ofte er upræcise i en krigssituation, kunne vi efter grundig gennemgang af dokumenter fra anerkendte instanser som FN og det lægefaglige tidsskrift The Lancet præsentere dokumentation, der gjorde mediernes skepsis til skamme.
Efter et tip fra whistleblowerordningen kunne vi desuden i efteråret dokumentere, hvordan DR fra højeste sted har pålagt medarbejderne at miskreditere myndighederne i Gaza, en praksisændring på linje med andre vestlige medier.
I den følgende analyse kunne vi desuden påvise, at DR i meget stort omfang har brugt forbehold som ‘melding’ , når de fortalte om Israels drab på palæstinensere.
✔ Skæv dækning
Senest har vi i et samarbejde med Narrativet (red.) taget et grundigt kritisk blik på DR’s dækning fra krigens første år. Gennemgangen af mere end 1500 overskrifter fra dr.dk viste markante ubalancer i DR’s valg og brug af kilder, framing af ofre og ansvarlige samt dækning af centrale emner.
Det er særdeles kritisk, fordi overskrifter er afgørende for, hvordan nyheder bliver fremstillet og modtaget af medieforbrugerne, og dermed offentlighedens syn på krigen og den humanitære katastrofe i Gaza.
✔ Misinformation
Et særligt alvorligt problem i danske mediers dækning af krigen har været udbredelsen af misinformation. Vi har flere gange dokumenteret, hvordan danske medier manipulerer med fremstillingen af virkeligheden – nogle gange diskret, andre gange åbenlyst.
Et eksempel var JydskeVestkystens påstand om, at en omtalt person havde afslået at give sin version af en begivenhed. Det kunne vi dokumentere var direkte usandt – vedkommende havde netop forsøgt at blive hørt, men blev afvist.
Et andet eksempel var en fundamental fejl i et telegram fra Ritzau, der i en artikel angav WHO som kilde på Hamas’ tilstedeværelse ved et hospital, selvom WHO aldrig havde udtalt dette.
Det var desværre ikke enkeltstående tilfælde: Vi har også vist, hvordan danske medier viderebringer Ritzaus nyhedstelegrammer uden nogen form for kildekritik, selv når de indeholdt grove faktuelle fejl.
Politiken hævdede fejlagtigt i en en faktaboks, at Israels besættelse af Gaza ophørte i 2005. Dette strider i mod både den danske regerings officielle holdning og Den Internationale Domstols afgørelse fra juli 2024, som fastslår, at Gaza fortsat er besat af Israel. Efter en længere korrespondance og dokumentation for fejlen, nægtede Politiken fortsat at rette den tydelige misinformation. Dette illustrerer en bekymrende tendens, hvor danske medier undlader at korrigere faktuelle fejl, selv når de præsenteres for klare beviser.
✔ Udeladelser
Det er ikke kun, hvad der bliver sagt – det er i høj grad også, hvad der ikke bliver sagt.
Vi har i løbet af det første år gentagne gange dokumenteret, hvordan danske mediers dækning af Israels krig har været præget af systematisk nedtoning og udeladelse af væsentlige fakta og vinkler, ligesom væsentlige nyheder ganske enkelt ikke har været bragt.
I starten af 2024 dokumenterede vi, hvordan danske medier i påfaldende grad undlod at pege på Israels ansvar for den sult og mangel på nødhjælp, der præger Gaza. Det gjorde vi med en rapport og et læserbrev i Information med titlen Danske medier nedtoner Israels ansvar for hungersnøden i Gaza.
En artikel i B.T. om Gaza indeholdt så grove fejl og udeladelser, at vi fandt det nødvendigt at gennemgå den punkt for punkt – og sende det til B.T. som en klage.
En FN-rapport om Israels systematiske brud på krigens love blev nævnt i enkelte danske medier, men uden de nødvendige detaljer, der kunne have givet offentligheden indsigt i de alvorlige anklager og humanitære konsekvenser.
Det gør det alt for nemt at ignorere virkeligheden – og i sidste ende det, som adskillige organisationer og eksperter betegner som folkedrab – et budskab, vi var med til at få i Jyllands-Posten med debatindlægget Danske medier gør det alt for let at ignorere folkedrab i Gaza.
✔ Arbejdet fortsætter
Ovenstående var blot et udpluk af vores arbejde gennem det første år. Vi håber dog, at der bliver mindre brug for os for fremtiden. Det vil kræve, at danske medier bliver mere selvkritiske og gør sig mere umage med grundig og neutral journalistisk praksis.
Seneste eksempel er Politiken, der afviste os som annoncekunder. De ville ikke bringe vores fødselsdagannonce og ville ikke give en forklaring eller mulighed for revision. Presset af adskillige opkald og emails var meldingen at vi lige så godt kunne opgive at forsøge at få nogen annonce i deres avis.
Vi er vant til modstand fra medierne og vil fortsætte som mediernes vagthund også i det kommende år.
